Nyheder fra London

Nyheder fra London

Nu kan du booke billetter til teater og musicals i London her før du skal afsted og det er væsentligt billigere end Arte Udland.

Londons nye togforbindelse Elizabeth Line er indtil videre en stor succes.    

Book billige billetter til teater og musicals her før du rejser

Den engelsksprogede booking er meget nem at bruge. Du vælger, hvilken forestilling, du gerne vil se og dato. Derefter kan du vælge siddeplads i teatret, afhængig af den pris, du ønsker at betale. Du betaler med kreditkort og billetterne ligger klar til afhentning på teatret et par timer før forestillingen. God fornøjelse! Se mere info her: http://guideinlondon.entstix.com



Elizabeth Line er en fremragende ny togforbindelse i London

Den nye togforbindelse Elizabeth Line i London er en ny jernbane på tværs af London, som har skabt bedre forbindelse mellem øst og vest, og som har formindsket rejsetiden fra omegnen til City (fx blev rejsetiden fra Heathrow til Liverpool Street reduceret fra 55 minutter til 32 minutter). Elizabeth Line ruten er over 100 km fra Maidenhead og Heathrow i vest til Shenfield og Abbey Wood i øst. Der bliver 38 Elizabeth stationer og nogen af dem er forbundet med undergrunds- og jernbanenettet i centrum af London - bl.a. Tottenham Court Road, Liverpool Street og Canary Wharf. Elizabeth Line har i alt 42 km tunneller under London.

Crossrails nye togvogne har en kapacitet på 1500 passagerer, næsten det dobbelte af de nuværende undergrundstog. Elizabeth Line har bragt yderligere 1,5 mio mennesker indenfor en rejseafstand af 45 minutter fra det centrale Londons mange arbejdspladser. Projektet har udvidet togkapaciteten i London med 10%. Elizabeth Line var traditionen tro flere år forsinket og blev adskillige milliarder pund dyrere end planlagt, men siden dens åbning har den gjort rejser med offentlig transport nemmere, hurtigere og mere behageligt for millioner af borgere og turister i London.


Guideinlondon.dk © 2009-2024